Kære læser
Kære læser
Udgivelsen kan ikke vises i denne browser
Læs den i vores app:
Det skyldes muligvis:
Brug af JavaScript er deaktiveret i denne browser. JavaScript er nødvendigt for at vise sidens indhold.
Fur Friskole FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB F R I S KO L E R N E E R I N T E R ES S EO RG A N I SAT I O N FO R G O DT 280 F R I S KO L E R. S KO L E R N E R E P R ÆS E NT E R E R E N BRED VIFTE AF PÆDAGOGISKE OG IDEOLOGISKE LIVSANSKUELSER FRA GRUNDTVIG-KOLDSKE FRISKOLER, RUDOLF STEINER SKOLER, FLERSPROGEDE FRISKOLER, FREINETSKOLER, MENTIQA-SKOLER OG MANGE ANDRE TYPER FRISKOLER. I DETTE NUMMER BESØGER VI: Fur Friskole N Å R J E G KØ R E R PÅ FÆ R G E N , S Å S K E R D E R N O G E T M E N TA LT M E D M I G EN GOD FØLELSE Færgeturen til limfjordsøen Fur tager kun fire minutter. Alligevel hersker der samme fordele og ulemper, som boede de midt ude i Kattegat, siger skoleleder Bente Kæseler. T E K S T: P E R Ø L H O L M FOTO: KNUD PEDER NIELSEN S. 49 NR. 26
mange frygtede, at den styrkede læreplan i daginstitutioner ville stjæle børnenes tid til leg. virkeligheden blev en anden STORT TEMA OM DEN STYRKEDE LÆREPLAN MAGASINET Fri MEDLEMSMAGASIN
A BRU R 20 2 LED 1 ER FE BEHØVER VI PRØVE DET PÅ EGEN KROP? Vi oplever alle i øjeblikket, hvor meget vi savner at kunne mødes og bevæge os frit i samfundet. Vi har med coronaen fået en oplevelse af at leve i et ufrit samfund. I dette magasin er der artikler, som minder om, hvorfor vi skal blive
#friskoleliv #forskellighedernesfællesskab Følg FRISKOLERNEs Instagram! Følg med i friskolelivet med alle dets facetter og nuancer - også på afstand! Take-over for medlemsskoler Indtil videre har mere end 20 medlemsskoler åbnet et vindue ind til deres udgave af forskellighedernes fælleskab. Har jer
KOLOFON Februar 2021 Friskolen MAGASINET M AGAS I N E T F R I S KO L E N N R . 2 6 F E B R UA R 2 0 2 1 Medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening. F O R S K E L L I G H E D E R N E S FÆ L L E S S K A B FRISKOLERNE er interesseorganisation for godt 280 friskoler. Skolerne repræsenterer en bred vif
Februar 2021 42 INDHOLD Side INDHOLD 06 NOTER 08 B E K Y M R I N G O V E R A L FA B E T - R U S O G TA B E L - I V E R I DAGINSTITUTIONER AFBL ÆST 10 D E N S T Y R K E D E PÆ D A G O G I S K E LÆREPLAN 12 HVORFOR SIGER VI, SOM VI GØR? GIVER DET MENING? Jeg er vild med almindelige Grundt
Den 12.-16. april samler børn over hele landet affald Invitér din klasse med ud i naturen for at gøre en forskel Vores mål er et Danmark helt fri for affald. Opret en indsamling, så kan I være med til at lære den nye generation, hvordan vi kan komme affaldsproblemet til livs. I får en gratis inspira
185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Salg af nye og brugte busser Speciale i ombygning af busser til blandt andet Annonce tilAnnonce resten:
NOTER Februar 2021 NOTER TA K E-OV E R PÅ I N STAG R A M K O LEØJEB SKRIV TIL MIE@FRISKOLERNE.DK LI TAKE-OVER KK E FRI S Hver uge kan du møde en ny friskole på vores instagram-profil @friskolerne. Kunne du tænke dig at vise din skole frem? D E K U N N E M I T N AV N ! D e stærkeste f r
Februar 2021 NOTER DRENGE 13 ÅR DRENGE 11 ÅR 20% PIGER 11 ÅR PIGER 13 ÅR 19% DRENGE 15 ÅR 24% PIGER 15 ÅR 21% 24% 10% B Ø R N KO N S U M E R E R U N D E R H O L D N I N G I R Å M Æ N G D E R Andel af danske skolebørn, som bruger mindst fire timer dagligt på at se film, TV-serier, YouTube-
TEMA Den styrkede pædagogiske læreplan B E K Y M R I N G O V E R A L F A B E T- R U S O G TA B E L- I V E R I D A G I N S T I T U T I O N E R t s æ l b f a Der var blæst nogle steder kuling med vindstød af stormstyrke da de pædagogiske læreplaner i 2004 blev indført i landets daginstitutioner.
Den styrkede pædagogiske læreplan Alle daginstitutioner skal udarbejde en pædagogisk læreplan ud fra et fælles pædagogisk grundlag. Læreplanen skal være en ramme til at arbejde systematisk med at planlægge, evaluere og videreudvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde. P L A N E N S K A L VÆ R E
DE 6 TEMAER ER: Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskab Natur, udeliv og science DE 9 CENTRALE ELEMENTER ER: Børnesyn Det, at være barn har værdi i sig selv. Dannelse og børneperspektiv Børn skal høres og tages alvor
Den styrkede pædagogiske læreplan rfo TEMA vo H VO R FO R S I G E R V I , SOM VI GØR? GIVER DET MENING? S. 12 NR. 26
Den styrkede pædagogiske læreplan TEMA or BØRNEHUSET FUGLEREDEN HAR GENNEMFØRT EN RÆKKE MINIPROJEKTER SOM LED I ARBEJDET MED DEN NYE STYRKEDE LÆREPLAN. DET HAR GIVET MERE BØRNEPERSPEKTIV OG MANGE SMÅ FORBEDRINGER I DAGLIGDAGEN. Hvad har vi lavet i dag? spørger pædagog Michael Dahlgaard Nielsen.
Den styrkede pædagogiske læreplan TEMA I S TA R T E N V A R D E R M A N G E , D E R TÆ N K T E , AT M A N I K K E K A N S N A K K E O M L Æ R I N G I B Ø R N E H A V E N . M E N V I L Æ R E R H E L E L I V E T . B Ø R N L Æ R E R AT B E G Å S I G I E T FÆ L L E S S K A B , H V O R D A N M A N I N
TEMA Den styrkede pædagogiske læreplan H V A D E R J E R E S H O L D N I N G T I L D E N S T Y R K E D E PÆ D A G O G I S K E L Æ R E P L A N ? O G H VO R DA N B R U G E R I D E N ? D E S P Ø RG S M Å L O G M A N G E A N D R E H A R V I ST I L L ET T I L F I R E FA G P R O F E S S I O N E L L E ,
Den styrkede pædagogiske læreplan TEMA Hvad er din holdning til den styrkede pædagogiske læreplan? T I N A BY R U M Afdelingsleder i vuggestue og børnehave HELLESTED FRISKOLE OG BØRNEHUS Jeg synes, den er supergod. Vi har arbejdet med den i tre år nu, hvor vi stille og roligt har fået den implemen
Den styrkede pædagogiske læreplan TEMA Hvordan har I arbejdet med at skrive læreplanen? C H A R LOT T E SC H M I DT Børnehave- og SFO-leder RØDDING FRISKOLE OG BØRNEHAVE Hos os har alle i personalegruppen været med til at skrive læreplanen. Det gør, at det er vores. Vi er også endt med at lave en
Den styrkede pædagogiske læreplan TEMA Hvordan bruger I jeres nye læreplan? LINE HØJGAARD Afdelingsleder i vuggestue og børnehave BLÆRE FRISKOLE OG BØRNEHUS Læreplanen er fremme på stuemøde hver eneste mandag, og vi trækker de her læringsmål frem igen og igen. Lige da jeg skrev læreplanen, tænkte
TEMA Den styrkede pædagogiske læreplan Er I blevet mere bevidste om de voksnes rolle i børnenes leg? C H A R LOT T E SC H M I DT Børnehave- og SFO-leder RØDDING FRISKOLE OG BØRNEHAVE Ja, det er vi. Vi havde en snak om, hvor tit vi er medspillere i legen, og hvor tit vi observerer. En af vores meda
Den styrkede pædagogiske læreplan TEMA Hvordan har forældrene taget imod læreplanen? LINE HØJGAARD Afdelingsleder i vuggestue og børnehave BLÆRE FRISKOLE OG BØRNEHUS Jeg har faktisk kun fået positive tilkendegivelser. Og så er der enkelte, der synes, det er noget højtravende. Men det må jeg også g
CORONA Pædagogerne i frontlinjen PÆ D A G O G E R N E n e j n i l t i fron I skrivende stund er det meste af landet lukket ned. Smittetallet er fortsat højt, og der er stadig kun få, som er blevet vaccineret. Det er derfor anbefalet, at mange af os arbejder trygt hjemmefra foran computeren. Det gæ
Pædagogerne i frontlinjen Tvivlen ligger som en underliggende melodi JANNE BRYNK ANDERSEN Daglig leder SIMMERSTED FRISKOLE Vi har gennemgået mange forskellige faser i hele dette forløb. I nogle perioder, der står vi bare sammen og tænker, at det her skal vi nok komme igennem. Andre gange har jeg
CORONA Det har været en jungle at finde rundt i CAROLINE PEDERSEN Daglig leder LANGTVED FRISKOLE Det har været noget af en jungle at finde rundt i forhold til alle retningslinjerne og anbefalinger. Derfor har vi nydt godt af at DLO og Friskoleforeningen, som har været hurtige til at sende retning
Pædagogerne i frontlinjen S. 27 CORONA NR. 26
CORONA S. 28 Pædagogerne i frontlinjen NR. 26
Pædagogerne i frontlinjen CORONA Vi har arbejdet ud fra en tryg og rolig base LINE KANST WESTMAN Daglig leder BROMBÆRHUSET Det er underligt at tage på arbejde. Vejene føles så tomme, så nogle gange føles det som om, at vi er de ene0 ste, der skal på arbejde. Når vi åbner, er det stille og rolige
Frihed til at udvikle ... VILJE, FØLELSER OG INTELLEKT Grundloven giver forældre ret til at oprette friskoler baseret på de værdier, forældrene tror på. Resultatet er en farverig verden af skoler, som bruger friheden på hver sin måde. I denne artikelserie besøger vi friskoler, og beder dem om at sæt
VI BRUGER FRIHEDEN Rudolf Steiner-Skolen i Odense P Å R U D O L F S T E I N E R - S K O L E N I O D E N S E F Y L D E R M U S I K O G K U N S T FA G L I G E S Å M E G E T S O M S P R O G O G N AT U R V I D E N S K A B , O G S K O L E N L Æ G G E R S T O R VÆ G T P Å AT U D V I K L E H E L E M E N
Skolen bruger heller ikke digitale læremidler i de yngste klasser, og lærerne diskuterer løbende, hvordan de kan vælge de rigtige redskaber. Det gælder fx brugen af MatematikFessor, som lige har været oppe på et pædagogisk møde. Vi giver det ikke frit for forældre og elever. I MatematikFessor kan du
VI BRUGER FRIHEDEN Rudolf Steiner-Skolen i Odense Vidnesbyrd i stedet for eksamen Rudolf Steiner-Skolen i Odense afholder ikke eksaminer, og elevernes præstationer vurderes ikke med karakterer, men med skriftlige kommentarer og vidnesbyrd. Skolen har løbende evaluering af eleverne gennem de period
Rudolf Steiner-Skolen i Odense VI BRUGER FRIHEDEN Hovedfag i 3-4 uger ad gangen På Rudolf Steiner-Skolen i Odense er undervisningen i hovedfagene bygget op som periodeundervisning, hvor eleverne i 3-4 uger fordyber sig i det samme fag. I de yngste klasser er temaerne i periodefagene fx dansk, mate
Jeg er på jagt efter privatskoler i storbyerne som VÆ L G E R O G VRAGER mellem deres børn JA C O B M A R K F R A S F V I L B L A N D E E L E V E R N E PÅ A L L E L A N D E T S S KO L E R , SÅ DE AFSPEJLER DET OMRÅDE, DE GEOGRAFISK LIGGER I.
TEKST: PER ØLHOLM A R K I V F OTO: S O P H I A J U L I A N E LY D O L P H
DEBAT Hvordan ser du friskolernes rolle i hele grundskolesektoren? Jeg har altid set de frie grundskoler som et pædagogisk alternativ til det man, lidt karikeret, kalder statskolen. Der vil altid være et stort flertal, som følger folkeskolen, men med friskolerne er der plads til at bryde ud eksemp
Jacob Mark som vælger og vrager mellem deres børn, hvor der er massiv forskel på elevantallet. Til gengæld har jeg en kæmpe kærlighed til de Grundtvigkoldske friskoler, som netop er et arnested for pædagogisk udvikling, og som har en fuldstændig alsidig elevgruppe. Men det er rigtigt, at når jeg bru
I denne serie tænker voksne friskoleelever tilbage. De mindes deres friskoletid, og tænker over, hvordan tiden på skolen har ændret deres liv. Friskolen ændrede mit liv T E K S T: S O P H I A J U L I A N E LY D O L P H F OTO: S I M O N L Æ S S Ø E & S O P H I A J U L I A N E LY D O L P H
Abdullah Bachiri FRISKOLEN ÆNDREDE MIT LIV M I N F R I S KO L E T I D H A R G J O RT M I G T I L E T H E LT M E N N E S K E G I K PÅ V E R D E N S B Ø R N G R U N D S KO L E Abdullah Bachiri, 16 år I DAG GYMNASIEELEV FREDERIKSBERG GYMNASIUM Jeg er vokset op i Københavns Nordvestkvarter. Da jeg
J E G H AV D E I K K E M Ø D T S A M M E S T Ø T T E PÅ M I N F Ø R S T E S KO L E
Cecilie Stenner Rasmussen FRISKOLEN ÆNDREDE MIT LIV G I K P Å FÆ N Ø S U N D F R I S K O L E V . M I D D E L F A R T Cecilie Stenner Rasmussen, 24 år I DAG ARKÆOLOGISTUDERENDE Jeg startede mit efterhånden lange skoleliv ude på en kommunal skole. Det var skam en god skole, og jeg havde en skøn kl
GUIDE Genskriv skolens værdigrundlag Ekskluderende værdier Flere friskoler kunne have glæde af at gennemskrive deres værdigrundlag, lyder det fra tre SDU-studerende. Deres analyse viser, at hjemmeside-værdigrundlagene i værste fald ekskluderer nye elever og ansatte. T E K S T: P E R Ø L H O L M FO
Genskriv skolens værdigrundlag GUIDE HREFNA RÚN KRISTINSDÓTTIR, JOSEPHINE CLAUDIA HALLING OG LIV TOKE KRAUTWALD, KANDIDATSTUDERENDE VED KULTUR OG FORMIDLING VED SDU I ODENSE. S. 45 NR. 26
guide T I L G E N N E M S K R I V N I N G A F S K O L E N S VÆ R D I G R U N D L A G 1 T I L P A S VÆ R D I G R U N D L A G E T T I L M O D TA G E R E N E Skriv tre versioner af værdigrundlaget målrettet: Elever, forældre og personale. Hver gruppe har forskellige behov og rammes derfor tydeligere m
3 BRUG EKSEMPLER Tænk i eksempler fra hverdagen. Det kan være, som I allerede gør eller tænkt som idealhandlinger. De konkrete eksempler på handlinger er lettere for modtageren at forholde sig til end abstrakte fællesord fra friskoleverdenen. 4 TÆ N K I D I V E R S I T E T Skriv direkte, at I ønsk
Fur Friskole FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB F R I S KO L E R N E E R I N T E R ES S EO RG A N I SAT I O N FO R G O DT 280 F R I S KO L E R. S KO L E R N E R E P R ÆS E NT E R E R E N BRED VIFTE AF PÆDAGOGISKE OG IDEOLOGISKE LIVSANSKUELSER FRA GRUNDTVIG-KOLDSKE FRISKOLER, RUDOLF STEINER SKOLER, FLER
FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB Jeg vidste godt, at man ikke skal forvente at få alt forærende. En ø-skole kræver meget af dig. Bente Kæseler har været skoleleder på Fur Friskole, siden åbningen i 2014. Hun byder hver dag (normalt) velkommen til 29 skolebørn og 17 børn i daginstitutionen. Og det er e
Fur Friskole FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB VI GIK FRA FA M I L I E T I L FA M I L I E O G TA LT E F O R SAGEN... D E T VA R E N S PÆ N D E N D E T I D Det mærker hun helt konkret, når øboerne ringer. En dag er det alle varer fra en krea-butik, som lukker. En anden dag er det en god sofa, der sk
Fur Friskole FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB F E M FA S T E Skoleleder BENTE KÆSELER 2 HVAD ER JERES DANNELSESSYN? 1 Skolen drives efter Grundtvig-Koldske ideer. Vores børn skal være trygge og komme til en skole, som de trives i. Vi HVILKEN HISTORIE KOMMER SKOLEN UD AF? er meget opmærksomme på,
Fur Friskole FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB 4 5 3 HVOR I JERES ORGANISERING SER MAN SKOLENS VÆRDIER I PRAKSIS? HVILKE PÆDAGOGISKE TEORETIKERE ER I INSPIRERET AF? Det ser vi hver dag. Det ser vi i den HVAD ER JERES BEGRUNDELSE FOR AT VÆRE MEDLEM AF FRISKOLERNE måde, vi er sammen på. Hvordan v
KLUMME Brian Degn Mårtensson Brian Degn Mårtensson F i l o s o f, d e b a t t ø r o g f o r f a t t e r Friskolepolitisk FORVIRRING PÅ V E N S T R E F LØ J E N ILLUSTRATION: HELENE M. KEINICKE Det har blandt den socialdemokratiske elite længe været et stort ønske at bekæmpe den danske friskoletr
Brian Degn Mårtensson KLUMME Hadet til de frie skoler er i grunden mærkeligt, særligt når det kommer for den progressive/ revisionistiske venstrefløj. Lad mig forklare hvorfor. Den almene undervisningspligt med tilhørende statsligt regulerede offentlige skoler er en arv, vi har fra den gammelkonse
KLUMME Marlene Borst Hansen Lad os sammen bruge 2021 på at styrke uenighedsfællesskaberne, tage uenighederne seriøst og byde dem velkommen A F M A R L E N E B O R S T H A N S E N , P R O J E K T L E D E R I F R I R U M M E T. d et er noget af en begyndelse, vi har fået på året 2021. I USA er dem
Frirummet blev skabt i 2016 af Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen. Formålet med Frirummet er at skabe gode kår for den politiske og offentlige debat, se nuancer i konflikter og involvere elever, lokalbefolkning og debattører i en fælles drøftelse om vores demokrati. I dag
Landsmøde 2021 Når foråret rammer Danmark, afvikler FRISKOLERNE landsmøde på Comwell Kolding. Sæt X i kalenderen den 10. april, hvor vi samles om foreningens generalforsamling, fortælling, frirumsdebat med Svend Brinkmann og Sørine Gotfredsen og musik ved Alberte Winding og Andreas Fuglebæk. Tilmel